Kompetent rådgivning til alle kunder

Vi er godt 30 medarbejdere i vestjyskBANK, Århus afdeling, der står parat til at rådgive og betjene dig - privatkunde, erhvervskunde eller begge dele.

I vestjyskBANK tager vores rådgivning udgangspunkt i dine behov og altid i ligeværdig dialog mellem dig eller din virksomhed og den medarbejder, som du kender allerbedst - din rådgiver.

Den finansielle verden bliver hver dag mere kompliceret, og derfor kan du - ud over din egen rådgiver - trække på afdelingens specialister inden for særlige områder:

Projektfinansiering
Vi har stor erfaring med projektfinansiering og rådgiver gerne om f.eks. vindmølle-, skibs- og ejendomsfinansiering.

Investering
Afdelingens investeringsrådgivere yder særlig rådgivning om bl.a. handel med aktier og obligationer.

Bolig/fast ejendom
Vores boligrådgivere er klar med ekspertråd, og vi samarbejder med DLRKredit om lån til erhvervsejendomme og Totalkredit om lån til privatboligen.

Pension/forsikring
Vi stiller kvit og frit vores ekspert til rådighed, hvad enten det gælder pensionsplanlægning eller gennemgang af person- eller skadesforsikringer. For virksomheder gælder samme tilbud, ligesom vi gerne formidler firmapensionsaftaler.

Ungdom
Århus er også ungdommens by, og som ung kunde har du selvfølgelig også en ung rådgiver - og et ungdomskoncept, der tilbyder masser af aktiviteter sammen med andre unge.

Nærvær og engagement
Det ligger os meget på sinde, at du sammen med vestjyskBANK oplever nærvær og engagement.

vestjyskBANK har ingen firkantede standardløsninger, men tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker eller behov. Sammen søger vi den bedste finansielle løsning for dig - men også en løsning, hvor både du og vestjyskBANK er tilfredse.