Velkommen i vestjyskBANK i Århus
Midt i Århus, lige ved åen - og med masser af p-pladser! Med optimal placering i den jyske hovedstad, tæt ved AROS, Musikhuset Aarhus og Rådhuset stortrives banken i den gamle bygning, der oprindeligt husede N. Kochs Skole. Herfra skaber vores medarbejdere muligheder sammen med vores kunder.
vestjysk BANK har mere end 130 års solide rødder i det jyske. Vi kom til Århus i 1986. I 1993 flyttede vi til Store Torv i centrum af byen, og i foråret 2005 slog vi dørene op til de nyrenoverede lokaler på Åboulevarden 67.
Huset er bygget i 1918 og er med sin placering ved Århus Å i centrum for den meget markante og roste byudvikling, hvor de bynære havnearealer bindes sammen med byens store, kendte kulturhuse, Musikhuset Aarhus og kunstmuseet AROS.
Det er sikkert, at vi på Åboulevarden har den helt rigtige placering til at fortsætte udviklingen af vestjysk BANK i Århus.
Byen oplever stor vækst på alle områder. Samme positive udvikling oplever vi i vestjysk BANK - takket være vores gode, loyale kunder. Afdelingen har vokset sig stor og stærk og er i dag en full service bank, der betjener mere end 5.000 erhvervs- og privatkunder.
Vi er vækstorienterede og derfor altid på udkig efter nye, gode kunder.
Med disse ord - velkommen i vestjysk BANK i Århus.

Afdelingsdirektør Jan Lauridsen
