Driftsforstyrrelser i forbindelse med IT-sammenlægning

I januar fusionerede Den Jyske Sparekasse med Vestjysk Bank, og derfor sammenlægger vi i weekenden den 8.-10. oktober de to bankers IT-systemer. Det medfører desværre nogle driftsforstyrrelser, der kan påvirke dig:

Kunder i tidligere Den Jyske Sparekasse

Pengeautomater

Det er ikke muligt at benytte hævekort, Visa/Dankort eller Dankort i pengeautomater med navnet KONTANTEN fra fredag den 8. oktober kl. 16.00 og indtil mandag den 11. oktober kl. 04.00. Du kan dog fortsat hæve penge i andre pengeautomater.

Netbank og mobilbank

Netbank og mobilbank flyttes til Vestjysk Bank, og det har følgende konsekvenser:

  • check Netbank og mobilbank er lukket fra fredag den 8. oktober kl. 18.00 og indtil mandag den 11. oktober kl. 04.00
  • check Som privatkunde skal du godkende en ny netbankaftale, første gang du logger på netbank i Vestjysk Bank.
  • check Personlige indstillinger i netbank skal oprettes igen i den nye netbank.
  • check Fra fredag den 8. oktober kl. 18.00 kan du ikke længere benytte Den Jyske Sparekasses mobilbank-app, i stedet skal du downloade Vestjysk Banks mobilbank-app. Inden du kan benytte mobilbank-appen, skal du logge på netbank og godkende din nye netbankaftale samt tilmelde dig mobilbank under indstillinger (klik på tandhjulet).

Se evt. vejledninger her.

Lukket for straks-overførsler

Fra fredag den 8. oktober kl. 14.00 og indtil mandag den 11. oktober kl. 04.00 er det ikke muligt at oprette eller modtage straks-overførsler i netbank og mobilbank.

Handel med værdipapirer i netbank

Fra onsdag den 6. oktober kl. 17.00 og indtil mandag den 11. oktober kl. 04.00 er det desværre ikke muligt at handle værdipapirer i netbank.

Du er imidlertid meget velkommen til at ringe til os på telefon 96 63 20 70, hvis du har brug for at afgive en ordre torsdag den 7. oktober eller fredag den 8. oktober inden for vores åbningstid. Så gennemfører vi ordren for dig.

SWIFT-koden ændres til VEHODK22

Fra mandag den 11. oktober 2021 skal du benytte koden VEHODK22 og ikke JYSPDK2G som tidligere. IBAN-kontonummeret er uændret.

Kunder i Vestjysk Bank før fusionen

Straks-overførsler

Fra fredag den 8. oktober kl. 14.00 og indtil søndag den 10. oktober kl. 22.00 er det ikke muligt at oprette eller modtage straks-overførsler i netbank og mobilbank. Du kan dog stadig oprette en almindelig overførsel.

Modtager du penge via MobilePay i ovenstående tidsrum, vil pengene ikke være tilgængelige på din konto før mandag den 11. oktober kl. 04.00.

Fondsordrer i netbank

Fra fredag den 8. oktober kl. 22.00 og indtil mandag den 11. oktober kl. 04.00 er det ikke muligt at afgive fondsordrer i netbank.

Kontakt os

Vi beklager ulejligheden og holder telefonen ekstraordinært åbent fra kl. 9.00-14.00 lørdag den 9. og søndag den 10. oktober. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 9663 2000, hvis du har spørgsmål.

 

keyboard_arrow_up