Nyheder

100 års jubilæum i Vestjysk Bank Videbæk

1. maj 2019

Vestjysk Bank i Videbæk har i dag 1. maj 100 års jubilæum. I forbindelse med jubilæet afholder vi en tegnekonkurrence. Så kig ind i Videbæk afdelingen allerede nu og aflever en tegning og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. til Baboon City.

1. maj 1919 slog Vestjysk Bank i Videbæk dørene op for første gang under navnet Ringkjøbing Bank og med domicil i de lokaler, hvor Vestjylland Forsikring i dag holder til.
I 1979 flyttede Vestjysk Bank i nybyggede lokaler på Bredgade 38, hvor banken fortsat holder til, omend Videbæk Udviklingsformum har foreslået, at biblioteket fremadrettet kan holde til i lokalerne, og Vestjysk Bank skal finde et nyt centralt sted i Videbæk.

- I den forbindelse er det vigtigt for os at understrege, at Vestjysk Bank bakker op om byens udvikling, og at vi vil fortsætte med at have en filial centralt placeret i Videbæk, fortæller Stephan Vartdal, som er afdelingsdirektør for afdelingens 7 ansatte.

- Vi lægger stort vægt på at være lokale. Vi sætter en ære i, at vi kender vores kunder samtidig med, at vi er ordentlige, nærværende og jordnære. Det tror jeg, at kunderne sætter stor pris på, siger Stephan Vartdal.

- Vores medarbejdere har i gennemsnit været i afdelingen i over 18 år. Og det er en god ting, for når man er glad for og tilfreds med at gå på arbejde, så smitter det af på både kunder og kolleger, påpeger Stephan Vartdal og tilføjer, at han som nyeste mand i afdelingen, har nydt at komme til en afdeling med så dygtige, engagerede og trofaste ansatte, som brænder for både kunder, banken og lokalområdet.

- Desuden nyder jeg at arbejde i den by, jeg bor i. Det betyder meget for mig, at jeg er en del af lokalsamfundet, fortæller Stephan Vartdal.

Vestjysk Bank i Videbæk har omtrent 3500 kunder i Videbæk og omegn. Statistikkerne viser, at kunderne er meget trofaste, og at der løbende kommer nye kunder i butikken.

Vind gavekort på 1.000 kr. til Baboon City

I forbindelse med jubilæet afholder banken en tegnekonkurrence. Så kig ind i banken allerede nu og aflever en tegning og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. til Baboon City. Alle tegninger vil blive hængt op i banklokalet, og børnene vil få en lille gave som tak for hjælpen.

Kagemand til Open By Night 4. juni

Vi afslutter jubilæet med at servere kagemand til Open By Night d. 4. juni, hvor alle er velkomne til at kigge forbi banken. Samme aften kl. 19 udtrækker vi vinderen af tegne-konkurrencen.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up