Nyheder

25-års jubilæum i Vestjysk Bank Aarhus

31. maj 2022

Erhvervskundechef Malene Rønø kan fejre 25-års jubilæum i Vestjysk Bank i Aarhus onsdag den 1. juni.

En stor interesse for erhvervsområdet har været omdrejningspunktet for Malenes 25 år i Vestjysk Bank. Hun blev ansat i Randers-filialen og var i en årrække i Silkeborg, indtil hun i 2010 blev ansat i Aarhus. Fra 2011 – 2017 var hun medarbejdervalgt medlem af bankens bestyrelse.

Gennem årene har Malene haft forskellige jobfunktioner inden for erhverv og i februar 2022 blev hun udnævnt til erhvervskundechef.

- Jeg har altid syntes, at det er enormt spændende at sparre med virksomhedernes engagerede ejere og følge deres udvikling. Ikke mindst når jeg sammen med kunden finder nye løsninger, som skaber værdi for virksomheden, siger Malene.

Stor indflydelse på eget job og gode kolleger er en af årsagerne til, at Malene er blevet i Vestjysk Bank i så mange år.

- Vi har en rigtig god arbejdsplads, og jeg har oplevet, at jeg har fået nye udfordringer og opgaver igennem de 25 år, jeg har været i banken. Der er stor fleksibilitet og fokus på både personlig og faglig udvikling. Samtidig har jeg nogle virkelig søde og hjælpsomme kolleger. Vi har et godt samarbejde om at få løst opgaverne, fortæller Malene.

Privat bor hun i Ry sammen med sin mand Frank og deres to børn. Fritiden bruger hun på familiens interesser, som blandt andet er fodbold og fitness.

Jubilæet bliver fejret med morgenkaffe for kollegerne i banken.

 

 

 

 

Tilbage

keyboard_arrow_up