Nyheder

Billeje i sommerferien? Husk Mastercard kredit

12. juni 2019

Vi oplever stigende problemer med, at vores kunder ikke kan få udleveret deres lejede bil i udlandet, hvis de kun har et Visa/Dankort.

Problemet er, at mange udlejningsfirmaer tror, at de ikke kan få deres omkostninger dækket med et Visa/Dankort i tilfælde af uheld, da Visa/Dankort ikke er et internationalt kreditkort, og at udlejer ikke kan reservere beløb på det.

Medbring et internationalt kreditkort

Du bør derfor altid medbringe et Mastercard kreditkort, når du lejer bil i udlandet. Med et Mastercard kredit kan alle udlejere reservere det påkrævede depositum, og der opstår derved ingen problemer. Vær opmærksom på at flere biludlejningsfirmaer kræver, at kortholder skal være samme person, som lejer bilen.

Står du og skal til at leje bil, og har du ikke et kreditkort, så husk at tjekke biludlejernes vilkår, inden du lejer bilen. Ofte er det nemlig muligt at betale bilen med Visa/dankort online, men samtidig fremgår det, at der skal fremvises et kreditkort for at få bilen udleveret. Er det tilfældet, så vælg en bil fra en anden leverandør.

Læs mere om Mastercard med kredit

Læs også 5 gode råd til ferien

Tilbage

keyboard_arrow_up