Nyheder

Forbrugerrådet Tænk Penge: Totalkredit er billigst til sommerhuse

29. juni 2020

Forbrugerrådet Tænk Penge har sammenlignet prisen på sommerhuslån. Lånet fra Totalkredit er billigst og får en anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk Penge.

I forårs- og sommermånederne skifter mange sommerhuse ejere. 2020 startede også stærkt ud med mange handler i 1. kvartal og tendensen fra de senere år med et stigende antal handler ser ud til at fortsætte i 2020.

Coronavirussens indtog har dog medført ekstra usikkerhed, så måske kommer handlerne lidt ned i tempo.

Vi oplever dog stadig, at mange af vores kunder overvejer at købe sommerhus – enten med henblik på at lade sommerhuset danne rammerne for familiens ferier eller med henblik på delvis udlejning, så nogle af de faste udgifter ved sommerhuset kan dækkes af lejeindtægter.

Overvejer du at købe sommerhus, så kig forbi os og tag din rådgiver med på råd. Vi har stor erfaring med finansiering af sommerhuse, og kan sammen med dig regne på dine muligheder.

Sådan finansierer du dit sommerhus

Når du køber sommerhus, er der mulighed for at lån op til 75 procent af sommerhusets pris med et realkreditlån. De sidste 25 procent skal du finansiere på anden vis. Har du pengene stående på en opsparingskonto, kan du tage dem herfra, og ellers kan du låne dem i din helårsbolig eller få et banklån. Du skal desuden kunne lægge 5 procent af købesummen i udbetaling.

Vi samarbejder med Totalkredit om finansiering af sommerhuse. Forbrugerrådet Tænk Penge har netop sammenlignet prisen på sommerhuslån. Lånet fra Totalkredit er billigst og får en anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk Penge.

Køber du fx et sommerhus til 1,5 millioner kroner, hvor du låner 60 procent af værdien med et femårigt rentetilpasningslån med afdragsfrihed, er forskellen på det billigste og dyreste realkreditlån i testen næsten 3.000 kroner årligt. Og jo større realkreditlånet er, desto større bliver besparelsen også i kroner og øre.

Du kan læse mere om testen fra Forbrugerrådet Tænk Penge her.

Er du interesseret i et sommerhuslån, kan du læse mere her

 

Tilbage

keyboard_arrow_up