Nyheder

Gode råd til ferien i udlandet

21. juni 2021

Skal du til udlandet i sommerferien i år, får du her en række gode råd til, hvad du skal være opmærksom på inden afrejse.

1. Medbring altid 2 betalingskort

Medbring altid mere end 1 kort på ferien. Så er du bedre stillet, hvis uheldet er ude, og du mister det ene kort. Desuden bliver mulighederne for betaling væsentlig bedre. Vi anbefaler, at du både har et Visa/dankort og et Mastercard kreditkort med.

2. Betal i lokal valuta

Når du bruger dit kort i udlandet, kan du nogle gange få valget mellem at hæve i lokal valuta eller i dansk valuta. Vælg altid lokal valuta, da dette er billigere.

3. Aktiver geografisk sikkerhed

Har du Mastercard så opdater dine registreringer i geografisk sikkerhed. Med geografisk sikkerhed kan du aktivt vælge at åbne og lukke for brug af dit kort i forskellige verdensdele. Du kan også selv styre, om kortet skal kunne bruges på nettet. Ved at bruge geografisk sikkerhed aktivt, kan du undgå misbrug. Geografisk sikkerhed aktiveres i netbank eller mobilbank.

4. Husk rejseforsikring

Husk som minimum det blå sundhedskort - og tjek datoen på kortet. Hvis kortet er udløbet, skal du selv bestille et nyt kort på borger.dk.

Flere Mastercards har en rejseforsikring tilknyttet. Den gælder hele året og er ofte billigere end en enkelt tilkøbt forsikring via din rejseudbyder.
Læs mere om Mastercard

Skal du leje bil på ferie? Se også vores anbefalinger i forhold til kort her.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up