Nyheder

Primera Air konkurs

2. oktober 2018

Flyselskabet Primera Air er begæret konkurs, og det kan få konsekvenser for dig, hvis du har købt en flybillet hos selskabet.

Sådan skal du forholde dig

Forsikringsbetingelserne på vores Mastercard dækker ikke tab eller merudgifter i forbindelse med ud- eller hjemrejse, da forsikringsbegivenheder, som skyldes konkurs, er undtaget. Det vil derfor ikke være muligt at anmelde skaden til Mastercard/ Privatsikring.

Din mulighed for at få erstatning afhænger af, hvilken type rejse du har købt.

Pakkerejser

Har du købt en pakkerejse hos et rejsebureau, der bruger Primera Air, skal du kontakte rejsebureauet. De vil forsøge at finde erstatningsfly eller ombooke din rejse.

Flyrejser

  • Hvis du har købt ekstra konkursdækning samtidig med flybilletten, kan Rejsegarantifonden dække. Også selvom flyrejsen ikke er en del af en pakkerejse.
  • Hvis flybilletten er købt direkte hos flyselskabet uden konkursdækning, har du mulighed for at anmelde kravet i konkursboet, men det er tvivlsomt, om du vil få noget ud at det.
  • Hvis flybilletten er købt gennem et rejsebureau, skal du kontakte rejsebureauet.
  • Hvis du har købt flybilletten og betalt med dit Mastercard – eller VISA delen af Visa-Dankort, har du mulighed for at gøre indsigelse. Du skal dog først søge dækning hos Rejsegarantifonden. Afslag herpå skal vedlægges som dokumentation til indsigelsen.

Du kan læse mere om, hvordan du er stillet hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her.

Er du i udlandet?

Er du strandet i udlandet, skal du kontakte Rejsegarantifonden.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up