Nyheder

Realkreditlån fra Totalkredit er billigst til sommerhuse

2. marts 2021

Forbrugerrådet Tænk Penge har sammenlignet prisen på sommerhuslån. Lånet fra Totalkredit er billigst og får en anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk Penge. Vestjysk Bank samarbejder med Totalkredit på realkreditområdet.

Der er ingen tvivl om, at der igen i år er rift om sommerhusene, da mange overvejer at holde sommerferien i  Danmark. Overvejer du at købe sommerhus, er det en god ide også at se på priserne på sommerhuslånet. Der kan nemlig være penge at spare, viser en prissammenligning fra Forbrugerrådet Tænke Penge.

I testen har Forbrugerrådet Tænk Penge sammenlignet Totalkredits priser med priser fra Nordea Kredit, Jyske Realkredit og Realkredit Danmark. I alle ni lånesituationer er Totalkredit billigst og får derfor en anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk Penge.

Vestjysk Bank samarbejder med Totalkredit

Vestjysk Bank samarbejder med Totalkredit på realkreditområdet, og det glæder os derfor, at Forbrugerrådet Tænk Penge anbefaler lån fra Totalkredit i sammenligningen.  

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder et særdeles godt og konkurrencedygtigt lån til finansiering af sommerhuse, fortæller boligkonsulent i Vestjysk Bank, Carsten Arevad Lauridsen og fortsætter:

”Interessen for sommerhuse er høj igen i år og vi har allerede i årets første to måneder set mange handler. Vi er derfor glade for, at vores sommerhuslån er så attraktive”.  

Læs mere om lån til sommerhus og book et uforpligtende boligmøde

Så meget kan du spare

Forbrugerrådet Tænk Penge har regnet på, hvor meget du kan spare ved at vælge det rigtige realkreditlån. Køber du fx et sommerhus til 1,5 millioner kroner, hvor du finansierer 60 procent af værdien med et femårigt rentetilpasningslån med afdragsfrihed, er forskellen på det billigste og dyreste realkreditlån i testen næsten 3.000 kroner årligt. Og jo større realkreditlånet er, desto større bliver besparelsen også i kroner og øre.

Sådan finansierer du dit sommerhus

Du kan finansiere op til 75 procent af sommerhusets pris med et realkreditlån. De sidste 25 procent skal du finansiere på anden vis. Det kan være penge, du låner i din helårsbolig, opsparing eller et banklån. Du skal desuden kunne lægge 5 procent af købesummen i udbetaling.

Fakta: Sådan er testen udført

Forbrugerrådet Tænk Penge har sammenlignet ni forskellige lånesituationer. I samtlige ni lånesituationer er Totalkredit billigst målt på de løbende låneomkostninger til realkreditinstituttet, når KundeKroner medregnes.
Bemærk, at KundeKroner indtil videre ydes med 0,15% årligt til og med 31. december 2021. Læs mere om testen og beregningerne i artiklen her.

Læs mere om lån til sommerhus her

 

Tilbage

keyboard_arrow_up