Nyheder

Rejseforsikring og coronavirus

18. juni 2020

Udenrigsministeriet åbner den 27. juni for rejser til en lang række lande i EU, men fraråder fortsat rejser til resten af verden. Se her, hvordan du er dækket med dit Vestjysk Bank Mastercard.

Hvordan skal jeg forholde mig?

Vi anbefaler altid, at du løbende holder dig orienteret om situationen via Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Jeg skal ud at rejse – hvordan er jeg dækket?

Klik her for at se dine muligheder

Inden du afmelder din rejse, skal du kontakte Privatsikring Skadecenter på tlf. 33 55 37 20.

Har du planlagt en rejse, men ønsker du ikke at komme afsted?

Der er rigtig mange, som allerede har bestilt en ferie til udlandet henover sommeren, som ikke ønsker at tage afsted alligevel. Heller ikke selv om grænserne åbner.

Står du i samme situation, og indenfor kort tid skal til at betale restbeløbet til en rejse med afrejse i juni, juli eller august 2020, vil Privatsikring (som står bag vores Mastercard forsikringer) gerne i kontakt med dig for at fortælle om mulighederne for at få refunderet dit depositum.

Har du et Mastercard Guld eller Mastercard Platinum, kan Privatsikring hjælpe med allerede betalt depositum for feriehuse, campingpladser og -lejligheder i udlandet, hvis du selv har planlagt og bestilt rejsen.

Flybilletter og pakkerejser er ikke omfattet af denne dækning, her skal du fortsat kontakte din rejsearrangør, eller flyselskab, angående aflysning.

Privatsikring kan kontaktes vedr. refundering af depositum på telefon 33 55 37 20.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg befinder mig i udlandet?
Udenrigsministeriet fraråder indrejse til de fleste lande. Så længe du er i udlandet, bør du følge de lokale myndigheders anbefalinger og desuden være tilmeldt Udenrigsministeriets danskerliste på UM.dk og følge rejsevejledningerne her.

Er du i tvivl om, hvordan du generelt er dækket, skal du kontakte os i banken på 96 63 20 00 eller på post@vestjyskbank.dk.

 

FAQ om dækning ved Coronavirus

Har du øvrige spørgsmål vedr. dækning ved Coronavirus, kan du læse mere her.

Læs mere om virussen hos Sundhedsstyrelsen her

 

Tilbage

keyboard_arrow_up