Nyheder

Skal dit realkreditlån have ny rente?

8. januar 2019

Den lave rente giver nye muligheder

Har du et variabelt forrentet lån, som skal have ny rente den 1. april? Så er det allerede nu og senest 31. januar, du skal overveje, om lånet skal ændres.

Hør Totalkredits chefanalytiker Jeppe Borre fortælle om mulighederne i videoen.

Vores anbefaling

Renten er stadig historisk lav, så vi anbefaler, at du låser renten fast i længere tid og enten vælger et F5 lån eller et lån med fast rente:

  1. F5 lån på pt. 0,21%
    Her låses renten fast i 5 år i stedet for ét enkelt år. Forskellen er ganske få 100 kroner om måneden. Til gengæld kan du sove godt om natten og undgå at skulle bekymre dig om rentestigninger de næste 5 år.
  2. Fastforrentet lån på 1,5%
    Her får du en fast lav rente resten af lånets løbetid og dermed den største sikkerhed. Den højere rente betyder, at du skal betale lidt mere hver måned, men ændrer du løbetiden nogle få år, kan du faktisk sidde for samme husleje som i dag.

Den lave rente giver gode muligheder

Overvejer du at renovere huset eller udskifte køkken eller bad, så er det måske nu, du skal gøre det? Den lave rente giver dig nemlig mulighed for et meget billigt lån.

Få et gratis og uforpligtende tjek af dit boliglån

Vil du gerne høre, hvad det betyder for din økonomi at ændre dit lån til F5 eller en fast rente, så book et lånetjek her eller kontakt din rådgiver snarest muligt og senest 20. januar.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up