Nyheder
Vær ekstra opmærksom: Stort antal svindelforsøg netop nu
22. december 2022
Vi oplever desværre, at mange kunder bliver svindlet. Vær derfor ekstra opmærksom på eventuelle svindelforsøg via mail, telefonopkald og falske hjemmesider.
- Svindlere opretter falske netbanksider og annoncer på Google. Tjek derfor altid, at URL-adressen er www.vestjyskbank.dk, se efter hængelåsen i browseren og brug ekstra tid på at læse det, du godkender med MitID.
- Svindlere sender mails og beder dig bekræfte dine oplysninger. Klik aldrig på links i mails, hvor du bliver bedt om at validere/bekræfte dit MitID.
- Svindlere ringer og beder dig godkende handlinger med MitID fx under påskud af, at der er ved at blive overført et større beløb fra din konto. Ofte præsenterer svindlerne sig som en medarbejder fra bankens IT-afdeling eller fra Politiet - og opkaldet kommer fra et troværdigt nummer (spoof-kald). Derfor - godkend ALDRIG handlinger med MitID på baggrund af telefonopkald og udlever ALDRIG dit personlige bruger-ID eller dine koder til nogen – hverken til dit NemID eller MitID. Kun svindlere beder dig om dette.
Tal med dine nærmeste om denne advarsel, så de også undgår svindel.