Nyheder

Vestjysk Bank forlænger og forbedrer hovedsponsoraftalen med Lemvig-Thyborøn Håndbold

21. december 2020

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet med Lemvig-Thyborøn Håndbold og har indgået en ny toårig aftale.

Vestjysk Bank lægger yderligere to sæsoner på sin hovedsponsoraftale i Lemvig-Thyborøn Håndbold og fortsætter dermed det mangeårige samarbejde.

– Vi er meget stolte over Vestjysk Banks opbakning, tillid og mangeårige engagement i klubben, og at Vestjysk Bank tror på LTH med Mark Nikolajsen og co. Banken har været med Lemvig-Thyborøn Håndbold i alle årene, og dermed har de været en af de afgørende partnere i klubbens udvikling, siger Tommy Bomholt Gay, bestyrelsesformand i Lemvig-Thyborøn Håndbold.

For Lemvig-Thyborøn Håndbold giver den toårige forlængelse med endnu bedre vilkår for klubben et godt økonomisk fundament med mulighed for at fortsætte og udvikle klubbens strategi og arbejde med at forblive i Ligaen. Det har stor lokal betydning - både for klubben og for det lokalsamfund, vi er en integreret del af, siger Tommy Bomholt Gay.

- Lemvig-Thyborøn Håndbold er en klub, der er drevet af en lang række ildsjæle, som vi har stor respekt for. Klubben er med til at skabe et levende lokalsamfund med sammenhold, fælles oplevelser, stolthed, engagement og vigtige fællesskaber for både børn, voksne, erhvervslivet og de mange tilskuere, som følger klubben. Det vil vi gerne bakke op om, siger Henrik Klejnstrup Sørensen, afdelingsdirektør Vestjysk Bank Lemvig og fortsætter:

I Vestjysk Bank vil vi sporten, fordi det giver positiv respons, og fordi vi ønsker at give vores bidrag til, at det lokale område fortsat udvikler sig aktivt og attraktivt. Det kan Lemvig-Thyborøn Håndbold være med til. Klubben er et af områdets sportslige flagskibe og eksponerer ikke kun håndbolden men også banken og hele vores lokale område, og de er med til positivt at sætte vores landsdel på danmarkskortet.

Stærke lokale kræfter
- Det betyder meget for os, at vores hovedsponsor er lokal. Vestjysk Bank har en stærk lokal forankring, ligesom vi jo også har, og på den måde arbejder vi begge for at bakke op om og udvikle området, siger Tommy Bomholt Gay. Det bakkes op af Vestjysk Bank.

– Lemvig-Thyborøn Håndbold er en klub, vi har stor tiltro til, og en klub der skaber stor synlighed og stor sammenhængskraft for hele kommunen og for Vestjysk Bank, siger Jan Ulsø Madsen, adm. bankdirektør i Vestjysk Bank.

Vi er stolt sponsor i mange foreninger og klubber i vores markedsområde, fordi vi tror på, at vi i fællesskab kan gøre en forskel. I Vestjysk Bank har vi en ambition om at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi er lokale med et solidt engagement i det område, vi er en del af, og derfor er vores aftale med Lemvig-Thyborøn Håndbold vigtig og et af vores mange bidrag til, at det lokale område fortsat udvikler sig som et aktivt og attraktivt område at bo og arbejde i. Den opgave kan Lemvig-Thyborøn Håndbold være med til at løfte.

Men det er ingen hemmelighed, at vi også bruger vores sponsorater som kommercielt afsæt til at danne nye netværk og som indgangsvinkel til at skabe nye relationer, ikke mindst med nye kunder. Samtidig bruger vi vores sponsorater til aktivt at pleje og udvikle forholdet til vores eksisterende kunder. Vi se r således sponsoraftalen med Lemvig-Thyborøn Håndbold som en ansvarlig investering og glæder os meget til at fortsætte hovedsponsorsamarbejdet med klubben de kommende år, slutter Jan Ulsø Madsen.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up