Støt lokalt
Lad os sammen bakke op om det lokale handelsliv, de lokale aviser og områdets foreninger og sportsklubber. Det har stor betydning for vores lokalsamfund.
Coronakrisen har for alvor bidt sig fast, og de økonomiske konsekvenser mærkes overalt i samfundet. Derfor har vi i Vestjysk Bank lavet en række tiltag for at hjælpe vores privatkunder, erhvervskunder og de foreninger og sportsklubber, som vi sponserer, gennem en svær tid.
- Vi har selv prøvet at være tvunget i knæ, hvor vi oplevede en enorm opbakning fra lokale privat- og erhvervskunder og fra foreninger og klubber. Nu vil vi gerne hjælpe den anden vej. Som lokalbank har vi et ansvar, og det ligger os meget på sinde at leve op til dette, fortæller adm. bankdirektør, Jan Ulsø Madsen.
Vi tilbyder at betale sponsorater før tid
De økonomiske konsekvenser af corona mærkes også i de lokale foreninger og sportsklubber, der lider under aflyste aktiviteter og manglende indtægter. For at afhjælpe situationen tilbyder vi nu at betale vores sponsoraftaler før tid.
Mangler du indtægt pga. corona?
Har du som følge af corona mistet din indtægt, kan vi hjælpe med fleksibilitet og individuelle løsninger. Det kan også være, at din virksomhed er ramt af udviklingen, så der er brug for et økonomisk pusterum.
Sådan kan vi hjælpe
Vi kan hjælpe vores erhvervskunder med fleksible kredit- og lånemuligheder, midlertidige trækningsretter samt andre individuelle løsninger. Som privatkunde kan du få dit lån sat på pause, en kassekredit og mulighed for lån, hvis behovet opstår.
Har du brug for hjælp, opfordrer vi til, at du kontakter din rådgiver hurtigst muligt, så I sammen kan finde den løsning, som passer dig og din økonomi.