Advarsel: Falske bankbude på spil
29. januar 2025
Vi oplever desværre p.t., at falske bankbude opsøger nogle af vores kunder på deres hjemmeadresse.
Svindlerne udgiver sig for at være fra banken og forsøger at få udleveret kundernes kort, koder og værdigenstande.
Vær derfor opmærksom på, at Vestjysk Banks rådgivere aldrig vil opsøge dig på din hjemmeadresse.
Hvis du oplever, at nogen kontakter dig og påstår at være fra banken, bedes du straks ringe til os på 9663 2000 og herefter kontakte Politiet.
Pas godt på dine personlige oplysninger og vær skeptisk over for uventede telefonopkald eller besøg.