Herning filialen ansætter ny privatrådgiver

7. DECEMBER 2023

Vestjysk Bank har ansat Joakim Hald Svenningsen som privatrådgiver i Herning.

Han kommer fra en stilling som privatkunderådgiver hos Nykredit, hvor han også har været formueambassadør. Derudover har Joakim tidligere arbejdet hos blandt andre Nordea i Herning og Ikast.

Privat er han gift med Christina, og parret bor i Lind sammen med deres to børn; Oscar på knap 3 år og Isabella på 5 måneder. Joakim har spillet badminton, siden han var barn og trænet hos Team Danmark i ungdomsårene. I dag nyder han stadig at svinge badmintonketcheren i den lokale hal.