Kim Bolvig Hansen er ansat som privatrådgiver i Vestjysk Bank Kolding
3. februar 2025
Han har 40 års erfaring inden for den finansielle sektor og har størstedelen af sin karriere arbejdet lokalt i Kolding.
Vi har ansat Kim Bolvig Hansen som privatrådgiver i bankens filial i Kolding. Han har 40 års erfaring inden for den finansielle sektor og har størstedelen af sin karriere arbejdet lokalt i Kolding hos blandt andre Frøs Herreds Sparekasse. Senest kommer han fra en stilling i Fynske Bank.
Privat bor Kim i Lunderskov sammen med hustruen Tina. Parret har to voksne sønner på 21 og 25 år. I fritiden kan han godt lide at være fysisk aktiv og spille en god omgang tennis, padel eller badminton. Derudover nyder Kim og Tina at tilbringe tid på Rømø, hvor de har et sommerhus. Så i ferier og weekender bliver bilen ofte pakket, og så går turen tværs over Jylland.