Lars Bech Hansen er ny privatrådgiver i Hvide Sande

28. Maj 2025

Vi har ansat Lars Bech Hansen som privatrådgiver i bankens filial i Hvide Sande.

Han kommer fra en tilsvarende stilling i Ringkøbing Landbobank, men har tidligere været praktikant i Vestjysk Bank og kender derfor filialen i forvejen.

Lars er opvokset i Hvide Sande, hvor han bor sammen med kæresten Ellen, som også er fra byen. Sammen har de datteren Gry på 16 måneder. I fritiden spiller han fodbold i den lokale klub BK Klitten, hvor han også er træner. Når tiden tillader det, slår han gerne vejen forbi golfklubben og går en runde.