Michael Cederholm er ny privatrådgiver i bankens filial i Horsens

15. august 2025

Vi har ansat Michael Cederholm som privatrådgiver i bankens filial i Horsens.

Han er uddannet bankrådgiver og ejendomsmægler – og de seneste 13 år har han haft sit eget ejendomsmæglerfirma.

Privat bor Michael i Vejle sammen med datteren Freja på 13 år. I fritiden dyrker han sin store passion for fluefiskeri efter havørred og laks. Michael har brugt utallige timer – både i Danmark og i udlandet – på at jagte de store naturoplevelser.