Ny Private Banking rådgiver i Vestjysk Bank

7. FEBRUAR 2024

Vi har ansat 43-årige Kristian Schou som Private Banking rådgiver

Kristian har over 20 års erfaring i den finansielle sektor og kommer fra en tilsvarende stilling i Sydbank, hvor han har arbejdet med rådgivning af formuende kunder de seneste fem år.

Privat bor Kristian i Stensballe ved Horsens sammen med hustruen Tina og parrets to børn; Tobias på 12 år og Signe på 10 år. En stor del af fritiden går med at følge børnenes fritidsinteresser, men indimellem bliver der også tid til en runde golf i den lokale golfklub. Når lejligheden byder sig, er Kristian også frisk på en omgang padel.