Pas på du ikke bliver muldyr for kriminelle. Det kan få betydning for dig i fremtiden.

14. APRIL 2023

Få gode råd til, hvordan du undgår at blive muldyr.

Vidste du...

  • at kriminelle udnytter unge til at ”hvidvaske” deres ulovligt tjente penge?
  • at man kan være hjælper eller ”muldyr” uden at vide, at det er ulovligt.
  • at de fleste, der bliver brugt som muldyr, er unge mellem 14 og 25 år.


Et muldyr er en person, der stiller sin konto til rådighed for kriminelle. Nogle gange får muldyret penge af de kriminelle som tak for tjenesten.

Hvordan bliver man muldyr?

Du er muldyr, hvis du giver en person lov til at føre penge gennem din konto, og pengene viser sig at stamme fra kriminelle aktiviteter. Det foregår typisk ved, at en person overfører penge til din konto, og I har aftalt, at du herefter for eksempel skal:

  • hæve pengene i en hæveautomat
  • overføre til en anden konto
  • købe en vare eller et gavekort for beløbet.


På den måde bliver sporet til den kriminelle person sløret.

Læs mere i vores brochure, hvor du også kan møde 18-årige Louis, der blev muldyr.