Pernille Nørgaard er ny privatrådgiver i bankens filial i Vejle

21. januar 2025

Vi har ansat Pernille Nørgaard som privatrådgiver i bankens filial i Vejle. 

Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Nordea og har tidligere arbejdet hos Danske Bank.

Privat bor hun i Vejle sammen med kæresten Michael og deres to børn; Ofelia på fem år og Emily på fire år. Pernille har tidligere gået til dans og håndbold i mange år, men med to små børn er der ikke meget tid til fritidsaktiviteter. Fritiden bruges derfor gerne i hyggeligt selskab med familien.