Stop bankrøveriet i din egen stue

6. FEBRUAR 2023

De seneste år har der desværre været en markant stigning i sager med svindel, hvor kriminelle narrer folk og stjæler deres penge i netbank.

Ofte udgiver gerningsmanden sig for at være fra fx banken eller politiet for at virke mere troværdig.

Banken, politiet eller lignende vil ALDRIG bede dig om at udlevere dit MitID eller personlige koder og oplysninger. Hverken i telefonen, pr. mail eller personligt.

HUSK DERFOR DISSE RÅD:

  • Oplys aldrig dit MitID eller personlige koder og oplysninger til andre.
  • Vær på vagt. Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge
  • Smæk røret på, hvis du har mistanke om svindel - hellere et nej for meget!
  • Dobbelttjek hvad du godkender med MitID