Undgå bøder, når den nye kasselov træder i kraft
10. OKTOBER 2023
Den 1. januar 2024 træder en ny lov om kasseapparater i kraft. Loven vil gælde for caféer, restauranter, kiosker og købmænd, som har en omsætning på mellem 50.000 kr. - 10 mio. kr.
Driver du virksomhed inden for en eller flere af disse fire brancher? Så skal du fremover benytte et kassesystem, som kan registrere salg digitalt, når kunderne betaler. Er dit kassesystem ikke korrekt, kan det medføre bøder fra Skattestyrelsen.
Hvorfor ny kasselov?
Skattestyrelsen lavede i 2018 og 2019 en række kontrolbesøg, hvor man opdagede, at der var mangelfuld eller ingen registrering af salget på kasseapparatet i mere end 1.000 forretninger fordelt på forskellige brancher.
Det har nu ført til, at der pr. 1 januar 2024 træder en ny kasselov i kraft. De nye lovkrav til kassesystemet skal minimere risikoen for snyd med moms og skat. Derfor er det vigtigt, at kassesystemet på dit kasseapparat er opdateret og klar til årsskiftet, så du ikke risikerer bøder. Læs mere om den nye kasselov her.
Har du behov for et nyt digitalt kasseapparat?
Overholder dit kassesystem ikke de nye lovkrav? Så kan vores samarbejdspartner Worldline hjælpe dig. Worldline tilbyder betalingsløsninger, der lever op til den nye lovgivning.
Tryk på linket her og udfyld kontaktformularen – så bliver du ringet op af en betalingsrådgiver fra Worldline. I kommentarfeltet bedes du skrive ”kasselov”, så Worldline ved, hvad din henvendelse drejer sig om.
Om Worldline
Worldline er Europas største betalingsudbyder og hjælper virksomheder i alle størrelser med betalingsløsninger. Uanset, om du ejer en autoforhandler, blomsterforretning, er frisør med salon eller har en klinik, så kan Worldline hjælpe med en betalingsløsning. Worldline var tidligere kendt som Bambora.