Vestjysk Bank er ny hovedsponsor for Vejle Boldklub

8. FEBRUAR 2024

Ved et stort event i Vejle Musikteater blev det i aftes offentliggjort, at Vestjysk Bank er ny hovedsponsor for Vejle Boldklub.

Jan Ulsø Madsen, adm. bankdirektør, udtaler:
”Vejle Boldklub er byens fodboldhold, som vejlenserne er stolte over. Klubben er et positivt samlingspunkt, som skaber fællesskab og oplevelser for mange – det glæder vi os som ny hovedsponsor til at tage aktivt del i. Vestjysk Bank er en bank med et stærkt lokalt fokus, og partnerskabet med Vejle Boldklub giver banken et fantastisk afsæt for at styrke det lokale engagement til glæde for vores kunder og klubbens mange fans. Samtidig giver det mulighed for værdifuld eksponering af banken og vores stærke filial samt erhvervscenter i Vejle.”

Vestjysk Banks hovedsponsoratet for Vejle Boldklub er delt med Arbejdernes Landsbank, så første gang Vejle Boldklub spiller i 3F Superligaen med Vestjysk Bank-logo på maven bliver 25. februar i en hjemmebanekamp mod Silkeborg.

Yderligere oplysninger: 
Adm. bankdirektør Jan Ulsø Madsen, tlf. 96 63 21 04