LEI-koder

Alle erhvervskunder, der handler med noterede værdipapirer eller finansielle instrumenter, skal have en LEI-kode.

Handel med værdipapirer kræver en LEI-kode

EU-lovgivning betyder, at alle erhvervskunder, der handler med noterede værdipapirer eller finansielle instrumenter, skal have en LEI-kode.

Har din virksomhed ingen LEI-kode, må vi desværre ikke modtage din ordre om handel af noterede værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Heller ikke selvom det blot er for at sælge nogle få aktier fra dit depot.

Hvad er en LEI-kode?

LEI står for ”Legal Entity Identifier” og er en international standardiseret 20-cifret kode, der er unik for den enkelte virksomhed. LEI-koden skal bruges til indberetning af handelstransaktionen til Finanstilsynet, der bruger koden til at overvåge handlen med værdipapirer og finansielle instrumenter på tværs af landegrænser, bl.a. for at forhindre og afsløre insiderhandel og kursmanipulation.

Her kan du købe en LEI-kode

Se en fuld liste over udbydere af LEI-koder her

Danske udbydere:
www.globalfinreg.com
www.leikode.dk
www.leiregister.dk
www.dansklei.dk
www.leiservice.dk

Nordisk udbyder:
http://nordlei.org/

Vi har ikke samarbejdsaftaler med ovenstående udbydere. Listen er kun eksempler på, hvem du kan bruge.

Sådan ansøger du om en LEI-kode

På de enkelte udbyderes hjemmeside vil der være en brugervejledning for oprettelsen af en LEI-kode. De oplysninger, som udbyderen skal have ved oprettelsen, er typisk oplysninger, der er anført i CVR-registeret. Nogle udbydere kræver, at virksomheden oplyser et VAT-nummer. I disse tilfælde er det virksomhedens CVR-nummer, der skal oplyses. CVR-nummeret vil nogle steder skulle angives som DK efterfulgt af det 8-cifrede CVR-nummer, dvs. som "DK xxxxxxxx".

Send os din LEI-kode

Når du modtager din LEI kode fra udbyderen, bedes du sende den til depot@vestjyskbank.dk eller til din rådgiver.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.