Sådan godkender du kortbetalinger via nettet

1. Med MitID appen:

Allerede fra den 17. oktober 2022 er det muligt at godkende kortbetalinger på nettet med din MitID app.
Det forventes, at de to øvrige identifikationsmidler – MitID kodeviser og MitID kodeoplæser - kan bruges til godkendelse af kortbetalinger på nettet fra primo 2023.

2. Med SMS-kode og personligt kodeord:

Du kan som alternativ til ovenstående vælge at godkende kortbetalinger via nettet med en SMS-kode og et personligt kodeord. Til denne løsning kan du vælge mellem at bruge MitID appen, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

Begge muligheder kræver MitID efter den 31. oktober 2022.

Hvis du allerede har en SMS-kode og et personligt kodeord, kan du fortsætte med at bruge dem, som du plejer – også efter den 31. oktober 2022.

Hvis du ikke allerede har en SMS-kode og et personligt kodeord til godkendelse af kortbetalinger via nettet, kan du få det ved at oprette et personligt kodeord til dit kort her: Om digital sikkerhed Sikker nethandel (nets.eu)

Du kan læse mere om MitID her:

Læs mere

keyboard_arrow_up