Sådan sender du PensionsInfo til os
Du kan finde dine aktuelle pensionsinformationer via netbank og videresende dem til os. Så kan vi forberede os og give dig en bedre rådgivning om din pension.
Hvis du har netbank hos Vestjysk Bank
Sådan finder du din pensionsoversigt og sender til os:
- Log dig ind i netbank (klik her og pop-up vindue åbnes, så du fortsat kan følge vejledningen)
- Klik på Pension i menuen til venstre.
- Klik på PensionsInfo øverst i billedet.
- Klik på linket "Logge på PensionsInfo"
- Klik OK når du har læst "Vigtigt om PensionsInfo". Du lander herefter på forsiden hos PensionsInfo og dine data bliver nu indhentet automatisk.
- Klik "Fortsæt", når indsamlingen af oplysninger er færdig. (Såfremt data fra en pensionsleverandør bliver markeret med rødt kryds, så prøv på et senere tidspunkt).
- Indtast dit telefonnummer og din mail og klik "Send oplysninger for mig".
Du får en kvittering, når overførslen til banken er gennemført.