Kåre Mose Jensen
Privatrådgiver, Holstebro
Byggeformer - fordele og ulemper
Hvilken byggeform skal du vælge? Skal det være typehus, specialtegnet hus - eller selvbyg og medbyg?
Typehuse
Fordele
- Der bruges standardløsninger, og det er ofte en billigere løsning med en kortere byggeperiode.
- Typehusets indretning er gennemprøvet, og du har mulighed for at besøge forskellige udstillingshuse
- Du får overblik over økonomien og skal kun have kontakt med ét firma.
Ulemper
- Individuelle løsninger og materialeønsker er ofte dyre at vælge, og det er ikke altid en mulighed.
- Det er ikke sikkert, at typehusets standardløsning kan placeres ideelt i forhold til verdenshjørnerne eller grunden og omgivelserne.
- Du skal være opmærksom på, at rådgiver og sælger begge repræsenterer typehusfirmaet, du får derfor ingen uvildig rådgivning.
Specialtegnet hus
Fordele
- Du får et unikt hus, der designes ud fra dine ønsker og behov.
- Arkitekten sørger for, at husets stil er gennemført helt ud i detaljen.
Ulemper
- Det kan være svært at få et overblik over økonomien tidligt i
projektet. Individuelle løsninger medfører ofte øgede omkostninger samt en længere projekteringsfase og byggeperiode. - Indretningen kan være atypisk og er ikke gennemprøvet.
- Du skal være opmærksom på, at du typisk selv skal finde en eller flere entreprenører til at bygge huset, afhængig af hvad du vælger.
Selvbyg og medbyg
Fordele
- Det er dig, der tager alle væsentlige beslutninger.
- Det er billigere at bygge selv, hvis du selv kan styre byggeriet fra start til slut og har de rigtige håndværksmæssige evner.
- Du bestemmer fuldt ud hvilke løsninger, der skal gennemføres,
hvilke materialer der skal bruge m.v.
Ulemper
- Du skal forvente at bruge rigtig meget tid på at bygge og styre
byggeriet, også selv om du har håndværkere til at udføre arbejdet helt eller delvist. - Du har det fulde ansvar for byggeriet og skal have kendskab til alle de byggetekniske krav. Derudover skal du sikre, at budgettet overholdes.
- Det tager som regel længere tid at bygge selv, og budgettet skrider ofte, hvis du ikke har tilstrækkelig styring af byggeriet.
Download også en skabelon til budget i forbindelse et byggeri.
Har du brug for råd og sparring, er du altid velkommen til at kontakte din rådgiver i Vestjysk Bank.
Snak bolig med os
Udfyld formularen. Så ringer vi til dig hurtigst muligt.
Når du udfylder formularen, sender du personlige oplysninger til os. Vi passer godt på dem og anvender dem udelukkende til at imødekomme din henvendelse. Læs vores retningslinjer for behandling på vestjyskbank.dk/persondata
Få svar på de oftest stillede spørgsmål om boliglån
MEST LÆSTE