Vores anbefaling af lån til din bolig
Fast eller variabel rente? Med eller uden afdrag? Se hvilke lån vores boligeksperter anbefaler.
16. december 2020
Har du brug for et helt nyt lån til din bolig?
Har du brug for at låne til et nyt hus, et nyt køkken eller måske en tilbygning, kan du få glæde af, at renteniveauet fortsat er lavt.
Vores overordnede anbefaling er, at du vælger et realkreditlån med fast rente og afdrag, så du får sikkerhed for den fremtidige rente. Mulighederne er dog mange, og de enkelte låns fordele og ulemper skal ses i forhold til din økonomi og risikoprofil.
Når du vælger lån, skal du også forholde dig til lånets bidragssats, der bl.a. afhænger af om lånet er med fast eller variabel rente, og om du betaler afdrag på lånet eller ej. I nogle tilfælde kan bidragssatsen overstige lånets rentesats.
Vil du gerne have et lån med fast rente?
Uanset om du ønsker dig et realkreditlån med en løbetid på 10, 15, 20 eller 30 år, er renten og kursen attraktiv. Har du behov for et 30-årigt lån, er vores anbefaling, at du vælger den obligation, hvor kursen er tættest på 100. Du kan på Totalkredits hjemmeside se, hvilke obligationer, du kan vælge.
Fordele ved fast rente og afdrag
Er du til variabel rente?
Har du god luft i økonomien og mod på at løbe en højere risiko, kan et lån med variabel rente være en mulighed.
Vi tilbyder primært to forskellige lån med variabel rente: F-kort og F5:
Når du vælger et lån med variabel rente, skal du være opmærksom på, at din ydelse kan stige mærkbart, når renten skal fastsættes på ny.
Du kan her se de aktuelle rentesatser og kurser på F-kort og F5-lån.
Prioritetslån
Ønsker du et fleksibelt boliglån, kan et prioritetslån være løsningen - eventuelt i kombination med et realkreditlån med fast eller variabel rente.
Fordelene ved et prioritetslån
Læs mere om vores prioritetslån
Kan du med fordel omlægge dit lån?
Omlægning generelt
Den lave rente gør det relevant for mange boligejere at omlægge deres realkreditlån til et lån med enten en lavere rente eller en større sikkerhed. Har du et lån med en fast rente på 2% eller mere, bør du overveje at omlægge dit lån til et nyt lån med en lavere, fast rente. Du er velkommen til at kontakte os og få lavet en konkret beregning på en omlægning. Det koster ikke noget.
Omlægning fra variabel rente til fast rente
Har du et lån med variabel rente, bør du overveje at lægge det om til et lån med fast rente. Pt. ligger den faste rente på et attraktivt niveau sammenlignet med den historiske F1-rente. Se de øvrige fordele ved lån med fast rente ovenfor.
Du er naturligvis altid velkommen til at spørge din rådgiver, så I sammen kan regne på dine muligheder og finde den løsning, der passer bedst til dig.
Kurssikring
Vi anbefaler kurssikring ved udbetaling eller indfrielse af realkreditlån med fast rente eller F5-F10 rentetilpasningslån. Fordele ved at kurssikre et lån med fast rente er, at du sikrer dig, at det beløb, du skal have i hånden, ikke ændrer sig.
Fordelen ved at kurssikre et F5-F10 lån med variabel rente er, at din rente bliver låst fast allerede nu – alternativt låses renten først fast ved udbetaling af lånet.
Få svar på, hvilket lån vi vil anbefale til dig
Udfyld formularen. Så ringer vi til dig og aftaler nærmere.