Hvorfor skal jeg investere?

Investering har længe været et samtaleemne i medierne. Men hvorfor skal du overhovedet investere dine penge?

Derfor anbefaler vi, at du investerer

Grunden til, at vi anbefaler dig at investere frem for at gemme pengene derhjemme eller sætte dem ind på en bankkonto med 0% i rente er, at du på den måde får dine penge forrentet, så de ikke mister købekraften.

Inflationen betyder nemlig, at hvis du har 100 kroner i dag og gemmer dem, så vil du ikke kunne købe det samme for dem om nogle år, da de bliver relativt mindre værd med tiden. Derfor er det vigtigt, at de penge, du sparer op, også øger deres værdi løbende.

Det betaler sig at investere

Du behøver ikke at have en stor formue, for at det kan betale sig at investere. Investering i aktier og obligationer er for alle. Og det giver også mening at investere en mindre opsparing.

Set ud fra et historisk syn får værdipapirer næsten altid pengene til at yngle mere end på en almindelig bankkonto, hvis du sparer op over mange år. Så hvis du har en opsparing, du ikke vil bruge i den nærmeste fremtid, er det oplagt, at du investerer opsparingen i værdipapirer.

Højere afkast end på en bankkonto

Indlånsrenten er nu så lav – i alle banker – at du ikke får meget ud af at have dine penge til at stå på en konto i banken lige nu. Og det er ærgerligt, hvis du har arbejdet hårdt for at spare dine penge op.

De fleste af os vil gerne have en fortjeneste, når vi sparer op. Investering er derfor i stadigt stigende omfang blevet et interessant alternativ for mange. Historisk set har man også fået et højere afkast ved at investere sine penge fremfor at have dem stående kontant.

Men du skal ikke kaste dig ud i at investere for at score en hurtig gevinst.

Inden du investerer din opsparing i værdipapirer, skal du huske på, at der er en risiko for tab. Nogle år vil din investering give et minus, andre år vil den give et plus. Men som sagt viser historien, at investering i værdipapirer over en længere periode giver en god sandsynlighed for et højere afkast end en bankkonto, ville give dig.

Over tid kan små investeringer blive til mange penge

Når du sparer op over en længere periode, er det vigtigt at få det højeste afkast.

Og det behøver ikke være svært at investere. Vi kan gøre det for dig, vi kan gøre det sammen, eller du kan gøre det selv. Det vigtigste er, at du investerer pengene, så de passer til dit syn på afkast, risiko og investeringshorisont.

Uanset om du selv vil investere, eller om vi skal gøre det for dig, anbefaler vi dig at få lavet en risikoprofil og en investeringsstrategi. Så får du nogle gode råd til, hvilke investeringsmuligheder, der passer bedst til dit liv.

Få et gratis og uforpligtende investeringstjek

Book et gratis og uforpligtende møde med en investeringsrådgiver, der vil give dig et overblik over dine investeringsmuligheder.

Bliv ringet op

Er du kunde?
Bare så vi ved at du ikke er en robot, tak.

Når du udfylder formularen, sender du personlige oplysninger til os. Vi passer godt på dem og anvender dem udelukkende til at imødekomme din henvendelse. Læs vores retningslinjer for behandling på vestjyskbank.dk/persondata

keyboard_arrow_up